Italiensk
for begyndere
(del 1)

Du behøver ikke at tale italiensk for at gøre dig forståelig i Italien. De, der allerede forstår disse tre aspekter, er på rette vej!

[la sprezzatura]
Det ser bare fantastisk ud!

Der er ingen tvivl om, at alle lande er forbundet med en kliché eller to. Og når det kommer til design, tænker folk ofte på Italien! Der er ofte tale om “italiensk design” rundt om i verden. Men hvad betyder det egentlig? Denne halvofficielle definition viser, at selv eksperter er uenige om emnet: “Italiensk design blander funktionalitet og ironi. Det er et behageligt, livligt og samtidig komplekst design fuld af følelser og hentydninger.” Giver det mening? Næppe. Du behøver måske kun at se på italiensk mode for at forstå, hvad det betyder. Det er følelsen af at klæde sig på en afslappet og elegant måde. Der er ingen magisk formel på det (hvilket ville have været meget nyttigt for os), men det har alligevel sit eget navn: sprezzatura. Ifølge den officielle definition er det evnen til at anvende “en vis nonchalance, kunsten at skjule kunsten og gøre og sige alt uden anstrengelse, næsten uden at tænke over det”.

[lo Stelvio]
Kurver på cykelsportens himmel

Et par minutter på Giro d’Italia-ruten er nok til at forstå én ting: Cykling er lige så vigtigt for italienerne som rødvin og espresso. Med den viden finder du som amatørcykelrytter hurtigt ud af, at de to dæk er adgangsbilletten til en ubeskrivelig verden. Du er velkommen overalt, du smigres, og selv uden stedsans bliver du aldrig ladt i stikken. Som cykelrytter kan du altid få hjælp. Men hvorfor? Forklaringen er ret enkel: Mange store cykelstjerner kommer fra Italien – Fausto Coppi, Ivan Basso, Francesco Moser og Marco Pantani, for blot at nævne nogle få. De har altid inspireret deres fans og kommende cykelryttere. Forresten er hemmeligheden bag det store antal cykelstjerner Italiens mange bjergpas. Det er et perfekt træningsterræn. Det mest spektakulære er dog uden tvivl Stelviopasset med sine utrolige 46 skarpe kurver.

[la merenda]
Mellemmåltidet

For udenforstående kan det se ud, som om italienerne spiser konstant. Selvom der nok er noget om det, er der bestemt meget mere i det, end du måske forestiller dig ved første øjekast. Derfor har denne type mellemmåltid, ofte mellem frokost og aftensmad, sit eget navn i Italien: “la merenda”. De fleste italienere plejede at arbejde i marker eller på fabrikker. Derfor måtte de stå tidligt op. Det betød, at de også blev sultne tidligt og dermed fortjente et tidligt mellemmåltid. Denne vane bredte sig til hele befolkningen. Men i dag beviser det frem for alt, at italienerne simpelthen forstår at nyde livet. Og at det ikke behøver at foregå på bestemte tidspunkter eller have en særlig anledning.